Hvor din sikkerhedskopi skal gemmes

Du bør gemme sikkerhedskopier af dine filer et andet sted end på din computer — f.eks. på en ekstern harddisk. På den måde vil sikkerhedskopien stadigvæk være intakt hvis computeren går i stykker, mistes eller bliver stjålet. For at få den højeste sikkerhed skal du ikke opbevare sikkerhedskopien i samme bygning som din computer. Hvis der er en brand eller tyveri, så kan begge kopier af dataene gå tabt hvis de opbevares sammen.

Det er også vigtigt at vælge et egnede sikkerhedskopieringsmedie. Du skal gemme dine sikkerhedskopier på en enhed som har tilstrækkelig diskkapacitet til alle dine sikkerhedskopierede filer.

Valgmuligheder for lokal- og fjernlager

  • USB-hukommelsesnøgle (lav kapacitet)

  • Internt diskdrev (høj kapacitet)

  • Ekstern harddisk (typisk høj kapacitet)

  • Netværkstilsluttet drev (høj kapacitet)

  • Fil-/sikkerhedskopieringsserver (høj kapacitet)

  • Skrivbare cd'er eller dvd'er (lav/medium kapacitet)

  • Onlinetjeneste til sikkerhedskopiering (f.eks. Amazon S3; kapaciteten afhænger af prisen)

Nogle af mulighederne har tilstrækkelig kapacitet til at sikkerhedskopiere alle filer på dit system, også kendt som en komplet sikkerhedskopiering af systemet.