Forhåndsvis filer og mapper

Du kan hurtigt forhåndsvise filer uden at åbne dem i et stort program der kan det hele. Vælg en fil og tryk på mellemrum. Filen åbnes i et simpelt forhåndsvisningsvindue. Tryk på mellemrum igen for at lukke forhåndsvisningen.

Den indbyggede forhåndsvisning understøtter de fleste filformater til dokumenter, billeder, video og lyd. I forhåndsvisningen kan du rulle gennem dine dokumenter eller søge i din video og lyd.

Vis en forhåndsvisning i fuldskærm ved at trykke på F eller F11. Tryk på F eller F11 igen for at forlade fuldskærm, eller tryk på mellemrum for at afslutte forhåndsvisningen helt.