Tjek din sikkerhedskopiering
Efter du har sikkerhedskopieret dine filer bør du sørge for at sikkerhedskopieringen lykkedes. Hvis det ikke virkede ordentligt, så kan du miste vigtige data eftersom nogle filer kan mangle i sikkerhedskopien.
Når du bruger Filer til at kopiere eller flytte filer, så sørger computeren for at tjekke at al data blev overført korrekt. Men hvis du overfører data som er meget vigtige for dig, så kan det være du vil udføre yderligere tjek for at bekræfte at din data blev overført ordentligt.
Du kan foretage ekstra tjek ved at gennemse de kopierede filer og mapper på destinationsmediet. Ved at tjekke at de filer og mapper du overførte faktisk er i sikkerhedskopien kan du være ekstra sikker på, at processen lykkedes.
Hvis du regelmæssigt foretager sikkerhedskopieringer af store mængde data, så kan det være du synes det er lettere at bruge et sikkerhedskopieringsprogram såsom Déjà Dup. Et program som det er mere kraftfuldt og mere pålideligt end blot at kopiere og indsætte filer.