Flyt og tilpas størrelsen på vinduer
Du kan flytte og tilpasse størrelsen på vinduer for at hjælpe dig med at arbejde mere effektivt. Udover opførslen med at trække, som du måske forventer, så har systemet genveje og ændringstaster til at hjælpe dig med at opstille vinduer hurtigt.
Flyt et vindue ved at trække titellinjen eller ved at holde Super nede og trække, hvor som helst, i vinduet. Hold Skift nede mens der flyttes for at fastgøre vinduet til skærmens kanter og andre vinduer.
Tilpas størrelsen på et vindue ved at trække vinduets kanter eller hjørner. Skift mens størrelsen tilpasses for at fastgøre vinduet til skærmens kanter og andre vinduer.
Flyt eller tilpas størrelsen på et vindue kun med tastaturet. Tryk på Alt+F7 for at flytte et vindue eller Alt+F8 for at tilpasse størrelsen. Brug piletasterne til at flytte eller tilpasse størrelsen, og tryk herefter på Enter for at gøre det færdigt, eller tryk på Esc for at vende tilbage til den oprindelige placering og størrelse.
Maksimer et vindue ved at trække det øverst på skærmen. Træk et vindue til den ene side af skærmen for at maksimere det langs siden, hvorved du kan fliselægge vinduer ved siden af hinanden.